Røntgen og scanning

1. Med røntgen og ultralydsscanning kan vi danne billeder af de indre organer og så at sige "kigge ind i dyret". Dét betyder mere præcise diagnoser end nogensinde
2. Røntgen egner sig godt til at vurdere forandringer i dyrets knogler. Det væres sig leddegigt, knoglebrud eller andre årsager til smerter i bevægeapparatet
3. Røntgen hjælper os også til at vurdere sygdomme i brysthulen, ved hjerte og lungelidelser, samt i bughulen med kræftknuder, fremmedlegemer og andet.
4. Røntgen bruges også til at diagnosticere sygdommene HD/AD/OCD (beskrevet nedenfor)

Bemærk: Scanning er et godt redskab til at afgøre, om en tæve er drægtig. For at bestemme antallet af hvalpe, anbefales et røntgenbillede omkring dag 50 efter parring.

Hofteledsdysplasi er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt.

HD er en arveligt betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s. at flere forskellige gener afgør, hvorvidt en hund er disponeret for at udvikle lidelsen, og i hvor svær grad. Hvis hunden er arveligt disponeret, har den stor risiko for at udvikle HD, især hvis den udsættes for negative miljøpåvirkninger som forkert fodring, overdreven motion eller hurtig vækst. Mange racer har avlsprogrammer, der skal bekæmpe HD.

Typiske symptomer er, at hunden har svært ved at rejse sig op, er slinger i bagkroppen og sætter sig hurtigt ned, når den ikke er i bevægelse.

AD står for albueleds-dysplasi. Dysplasi er en unormal udvikling af leddet.

Unormal udvikling af albueleddet kan give anledning til udvikling af forskellige lidelser. Fælles for disse lidelser er, at de som følge af fejlbelastning af leddet forårsager udvikling af slidgigt. 
Ved slidgigt forstås en lidelse, hvor ledbrusken er mere eller mindre ødelagt, og hvor der rundt omkring i leddet er dannet nyt knoglevæv. Slidgigt kan være meget smertefuldt og kan begrænse leddets bevægelighed.

AD er ligesom HD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de negative miljøbelastninger, som den eventuelt udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Symptomerne starter typisk i 4 – 5 mdrs. alderen. De tidligste symptomer er stivhed i forbenene især efter hvile. Er begge albuer angrebet, kan symptomerne være svære at opdage. Gangen er da stiv, forpoterne drejet let udad, og albuerne holdes tæt ind til brystkassen. Egentlig halthed opstår først senere i forbindelse med udvikling af slidgigten.

OCD står for osteochondritis dissecans, hvilket er en unormal udvikling af ledbrusken, som fører til at brusken løsner sig fra det underliggende knoglevæv.

Denne unormale udvikling af ledbrusken medfører halthed og udvikling af slidgigt i skulderleddet og dermed dannelse af nyt knoglevæv (slidgigt = arthroser) i leddet.

OCD er ligesom HD og AD en multifaktoriel arvelig lidelse, hvor en hunds arvelige disposition sammen med de eventuelle negative miljøbelastninger, som den udsættes for, er afgørende for, om den udvikler slidgigt og i hvilken grad.

Kilde DKK