Vi anbefaler, at alle killinger gennemgår et basis vaccinationsprogram bestående af to vacciner.
Første vaccination gives typisk når killingen er 12 uger gammel og herefter gives vaccine nr. 2 ca. 4 uger senere. Vaccine nr. 2 gives for at bringe antistofniveauet op på et tilstrækkeligt højt niveua.
Katten bør efterfølgende revaccineres årligt mod katteinfluenza, kattesyge, chlamydia og evt. felin leukæmi.
Katteinfluenza skyldes i cirka halvdelen af tilfældende calicivirus og den anden halvdel skyldes herpesvirus. Symptomerne er næsten ens for de to virussygdomme. Flåd fra øjne og næse, høj feber og i nogle tilfælde lungebetændelse.
Ved infektion med calicivirus kan der desuden ses betændelse i munden og sår på tungen. Katteinfluenza er meget smitsomt og mange katte vil blive syge, når de udsættes for smitte, men de fleste overlever. Ulempen er, at en stor del vil blive mere eller mindre kronisk smittebærer med gentagende sygdomsforløb og en livslang evne til at smitte andre katte.
Kattesyge er forårsaget af parvovirus. Parvovirus giver symptomer i mave-tarmkanalen, såsom appetittab, opkast, diarré, (høj) feber. Derudover ses flåd fra næse og øjne, dehydrering der i værste fald fører til chok samt nedsat modstandskraft over for andre sygdomme. Det er ofte unge og uvaccinerede katte som rammes, og sygdommen har et hurtigt og volsomt forløb der kan ende i dødsfald. Kattene smittes som regel ved direkte kontakt med en smittet kat. Smitten kan dog også opstå ved indirekte kontakt, det vil sige at katten bliver smittet ved at være i kontakt med noget, som en smittet kat tidligere har været i kontakt med. Virus udskilles i afføringen og er sygdoms-fremkaldende selv efter lang tid i omgivelserne.
Chlamydia giver typisk vedvarende øjenbetændelse. I nogle tilfælde ser man samtidig tegn på influenza i form af flåd fra næsen og hoste. Symptomerne starter som oftest med vandlig flåd fra det ene øje samt tegn på smerter - katten kniber øjet sammen. Senere i forløbet ses spredning til det andet øje og at flådet bliver mere tyktflydende. Kattene smittes via kontakt med andre katte, eller indirekte, ved kontakt med foderskål, tæppe, mennesker eller lignende som syge katte har været i nærheden af.
Leukæmi er en virussygdom, der ødelægger de hvide blodlegemer og kan give anledning til kræft. Der er ingen typiske symptomer for katte-leukæmi, men mistanken kommer når katte der lever ude, eller katte som lever i større flokke, udviser symptomer såsom nedstemthed, vægttab, diarre, blod i afførringen, hævede lymfeknuder, blodmangel, gulfarvning af slimhinder, luftvejsproblemer, dårlige avlsresultater, udbrud af diverse infektioner og dårlig sårheling. Virussen udskilles primært gennem spyttet, hvorfor katte bliver smittet ved kontakt med en inficeret kat, ved soignering og slikning, men også ved bid. Hvis en drægtig hunkat er inficeret, bliver fostrene også smittet. En kat der er inficeret med leukæmi, kan godt være symptomfri og have "et godt liv", men denne udgør en stor smitterisiko og bør derfor isoleres fra andre katte og holdes indendøre. Feline leukæmi forebygges med vaccination. Man skal som ejer være opmærksom på at leukæmi vaccinen er en tilvalgsvaccine og ikke en del af basisvaccinationsprogrammet.